Opsvejste og fabriksfremstillede beholdere

Opsvejste og fabriksfremstillede beholdere

En faglig gennemgang af korrosionsbeskyttelse, DIN 4753-3 og levetid

Når der vælges varmtvands-, buffer- eller forrådsbeholdere, handler beslutningen om langt mere end volumen og pris. Korrosionsbeskyttelse, materialevalg, dokumentation og vedligeholdelse har stor betydning for anlæggets levetid og driftssikkerhed.

På denne side har vi samlet tre faglige perspektiver på forskellen mellem opsvejste beholdere og fabriksfremstillede emaljerede beholdere udført efter DIN 4753-3.


Opsvejste beholdere og fabriksfremstillede beholdere er ikke det samme

Opsvejste beholdere og fabriksfremstillede beholdere er ikke det samme.

I VVS-branchen møder vi ofte varmtvands-, buffer- og forrådsbeholdere, hvor driftssikkerhed, levetid og korrosionsbeskyttelse er helt afgørende.

En fabriksfremstillet, emaljeret beholder udført efter DIN 4753-3 bygger på et samlet beskyttelseskoncept:

  • Emaljen fungerer som den primære korrosionsbeskyttelse.
  • Katodisk beskyttelse fungerer som sekundær sikkerhed mod mindre defekter i emaljen.

Ved opsvejste beholdere er situationen en anden.

Her er ståloverfladen typisk ikke indvendigt emaljeret, og svejsesømme samt varmepåvirkede zoner kan være særligt følsomme områder. Katodisk beskyttelse kan forbedre driftsrobustheden, men den erstatter ikke det samlede system, som en fabriksfremstillet emaljeret beholder er bygget op omkring.

Derfor bør opsvejste beholdere kan derfor ikke betragtes som direkte alternativer til fabriksfremstillede beholdere udført efter DIN 4753-3.

Den faglige pointe er enkel:

Katodisk beskyttelse er et godt og vigtigt værktøj til beholder, men det er ikke en erstatning for produktløsning med en emaljeret beholder.


En anode gør ikke en opsvejst beholder til en DIN 4753-3-beholder

Det er en vigtig pointe i VVS-projektering.

Fabriksfremstillede varmtvandsbeholdere efter DIN 4753-3 bygger på et samlet korrosionsbeskyttelsessystem:

  • Glasemalje som primær beskyttelse.
  • Katodisk beskyttelse som sekundær sikkerhed.

I en opsvejst beholder uden indvendig emaljering bliver den katodiske beskyttelse i praksis hovedbeskyttelsen. Det giver et helt andet risikobillede.

Svejsesømme, varmepåvirkede zoner, vandkvalitet og serviceintervaller får langt større betydning for levetid og driftssikkerhed.

Opsvejste beholdere kan sagtens være en god løsning, men de skal vælges på et oplyst grundlag.

Specialløsninger kræver specialansvar.


Er pladsforhold vigtigere end levetid

Vælger vi nogle gange beholderløsninger ud fra pladsforhold frem for levetid?

I større varmecentraler kan opsvejste beholdere være en løsning. De kan tilpasses bygningen, transporteres ind i sektioner og svejses sammen på stedet.

Det kan fabriksfremstillet beholder også i en serieforbunden løsning.

Men der er en vigtig teknisk forskel, som ofte bør fylde mere i beslutningen:

  • En fabriksfremstillet emaljeret beholder efter DIN 4753-3 har en primær korrosionsbeskyttelse i form af glasemalje. Den katodiske beskyttelse er en sekundær sikkerhed.

  • En opsvejst beholder uden emaljering har ikke samme beskyttelseskoncept. Her bliver katodisk beskyttelse, vandkvalitet, inspektion og løbende service afgørende for levetiden.

Det betyder ikke, at opsvejste beholdere er forkerte.

Men det betyder, at de bør behandles som specialløsninger – med tydelig dokumentation, faste eftersyn og en ærlig vurdering af risiko og driftsomkostninger.

For den billigste eller mest praktiske løsning i anlægsfasen er ikke altid den billigste løsning over 10, 15 eller 20 års drift.

ARO ENERGY SOLUTIONS A/S
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.